Hvad betyder en støvsugers energimærke?

På hver eneste støvsuger som bliver solgt, vil du se et energimærke. Energimærket fortæller om støvsugerens egenskaber indenfor forskellige områder som du kan læse mere om i nedenstående tekst. Der kan være stor forskel på støvsuger til støvsuger på disse egenskaber, så det er derfor meget vigtigt at du ser på dette inden et evt. køb. Ud fra ethvert energimærke vil du kunne læse om støvsugerens egenskaber indenfor disse områder:

Rengøringsklasse hårdt gulv: I denne kategori bliver støvsugeren vurderet på dens evne til at gøre rent på et hårdt gulv. Støvsugeren kan blive bedømt fra A-G, hvor A er det bedst mulige og G det ringeste. Hvis du derfor har et trægulv, klinker eller andet hårdt gulv, så skal du være opmærksom på hvilken rengøringsevne, den støvsuger du overvejer at købe har. De fleste nyere støvsugere har en rengøringsevne på A eller B i denne kategori, og det er også det vi anbefaler at du skal gå efter.

Rengøringsklasse gulvtæppe: Denne kategori er meget lig den ovenstående, men i stedet for at fokusere på det hårde gulv, så er det her tale om rengøringsevnen på gulvtæppe. Det er ikke alle som behøver at kigge på denne kategori, men der er nogle mennesker, som udelukkende har gulvtæpper på deres gulve, så for disse er det helt oplagt, at gå efter en støvsuger med A bedømmelse her.

Energiklasse: Du skal være opmærksom på hvilken energiklasse du køber din støvsuger med, hvis du ønsker et lavt årligt energiforbrug. Jo lavere årligt energiforbrug en støvsuger har, jo bedre bedømmelse får den. Igen er en A bedømmelse den bedst mulige. Det skal dog nævnes at det er meget få kWh, der adskiller støvsugeren fra at få et A eller et D i bedømmelse. Hvis du derfor finder den helt rigtige støvsuger, men den har ikke en A bedømmelse, så behøver dette ikke at være et helt no-go.

Støvemissionsklasse: I denne klasse bliver støvsugeren bedømt på dens evne til at holde på støvet, når det først er blevet suget ind i maskinen. Jo bedre et filter som sidder i støvsugeren, jo bedre bedømmelse får en støvsuger her. En A bedømmelse er den bedst mulige og noget du som altid skal gå efter. Når en støvsuger har et A i støvemissionsklasse, så holder den på mere end 99,9% af de støvpartikler, som bliver suget ind i støvsugeren.

Støj dB: I denne kategori bliver støvsugeren ikke bedømt ud fra en bestemt skala. Her kan du i stedet se hvor meget en støvsuger larmer målt på decibel niveau. Jo højere et tal, jo mere larmer støvsugeren. Det er meget forskelligt fra model til model, og fra type til type, hvor meget støvsugeren egentlig larmer.

 

Hvad skal du være opmærksom når du køber støvsuger?

Alle de ovenstående punkter er i virkeligheden ting som du skal være opmærksomme på, når du skal til at investere i en støvsuger. Men udover at kigge på selve støvsugerens energimærke, er der også andre ting, som er helt oplagte at du har med i dine overvejelser.

Når du læser om en støvsuger vil du næsten altid kunne læse om dens “aktionsradius”. Dette betyder i virkligheden hvor langt du kan begære dig med støvsugeren, før du skal skifte stikkontakt. I de fleste nye modeller bør dette ikke være noget problem, men der er bestemt også tilfælde hvor at du får en meget kort ledning, hvis der er tale om en lidt billigere model.

En anden ting som også er meget forskellig fra model til model, er hvilke mundstykker du får med til din støvsuger. Til de fleste støvsugere får du det normale parketmundstykke med, som er det du bruger når du støvsuger gulvet. Herudover er der typisk et mundstykke som giver et hårdere sug, men på en mindre overflade. Dette bruges typisk i sofaer, senge og på puder. Slutteligt er der et mundstykke som har bløde børstehård, og den kan dermed bruges på sarte overflader uden at ridse dem.

Udover ovenstående mundstykker kan der sagtens medfølge endnu flere til en støvsuger, men det er som nævnt meget indivudelt fra model til model. Vi anbefaler derfor, at dette også er noget, som du er opmærksom på, når du skal vælge din næste støvsuger.